(Denne artikel er oversat fra svensk, derfor kommer informationen også fra svenske kilder)

Hvad betyder faresymbolerne egentlig? Er de farlige? Skal jeg passe på, når jeg vasker min bil? Derhjemme har min flaske med opvaskemiddel et faresymbol, skal jeg bruge beskyttelseshandsker?

Ja, der kan være mange spørgsmål, og det er ikke mærkeligt eller usædvanligt, hvis du føler, at du ikke ved, hvad du laver. Men det behøver ikke at være svært at vaske din bil sikkert, både for dig og for miljøet.

Autodude sælger omkring 80-90 forskellige mærker i sit store bilplejesortiment. Vi har alt fra tilbehør som polermaskiner, højtryksrensere, mikrofiberklude, spande, børster m.m., men en stor del af vores sortiment består af kemikalier. Bilshampoo, fælgrens, affedtningsmidler, glasrens, lakbeskyttelse ... listen fortsætter! Vi bliver ofte spurgt om mærkning, kemikalier, indhold, hjemmevask og sikkerhed ved bilvask. For os er det ekstremt vigtigt, at du føler dig godt tilpas og sikker, når du bruger vores produkter.

"Kemikalieinspektionen svarer på vores spørgsmål.. (Se længere nede i artiklen)"

GRUNDKURSUS I FARESYMBOLER OG SIKKERHED

Med denne artikel håber vi, at du som bilplejer får et indgående kendskab til faresymboler, kemikalier, brugersikkerhed, Kemikalieinspektionen, sikkerhedsdatablade, CLP-mærkning, almindelige udtryk og miljøtænkning. Vi håber, du nyder læsningen, så lad os komme i gang!

Så hvordan får du de bedste og mest præcise svar om kemikalier og mærkning? De hos Autodude, der arbejder med produktansvar i form af indkøb, salg, marketing og produktudvikling, har generelt et højt niveau af viden om regler og love. Vi sælger produkter på hele det nordiske marked, og meget omkring kemikalier, mærkning og sikkerhed er i dag styret af, at vi følger de samme regler og krav i hele EU. For at oplysningerne skal være så præcise som muligt, har vi hentet oplysninger direkte fra Kemikalieinspektionens hjemmeside (den myndighed i Sverige, der arbejder for at mindske risikoen ved håndtering af kemikalier, de kontrollerer blandt andet, at virksomhederne overholder reglerne om kemikalier). Men vi har også stillet dem nogle spørgsmål direkte, som de har besvaret (mere om det længere nede i artiklen).

Nedenfor har vi inddelt artiklen i et par forskellige afsnit for at gøre det lettere for dig som læser at orientere dig. Vi har indfanget nogle almindelige udtryk og spørgsmål, som vi vil forsøge at forklare.

Indholdsfortegnelse:

• Indledning
• Lad dig ikke narre - budskabets formål
• Almindelige ord og udtryk - ordliste
• Almindelige advarselssymboler på bilplejeprodukter - hvad skal man kigge efter?
• Beskyttelsesudstyr - Har jeg brug for det?
• Vask din bil derhjemme - kan du gøre det?
• Vi spørger Kemikalieinspektionen - spørgsmål og svar
• Afsluttende bemærkninger
• Henvisninger til kilder

Lad dig ikke narre

Uvidenhed er noget, vi alle som forbrugere ofte bliver udsat for. Som sælger er det en effektiv måde at tiltrække en gruppe kunder på og få os til at lytte (hvorfor læser du denne artikel? Jo, fordi du måske har en vis uvidenhed om faresymboler). Det betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at der er et ondt formål, og at du bliver bedraget. Men med den måde, du vinkler og præsenterer dine produkter på, kan du få det, du repræsenterer, til at se meget attraktivt ud. Nogle gange kan oplysningerne være helt ukorrekte, men det mest almindelige er måske, at man udelader visse oplysninger for at opnå personlig vinding. (Hvis du vil læse mere om det, kan du google "green washing"). Desværre er bilplejeprodukter ingen undtagelse. Især på det seneste er miljø og brugersikkerhed blevet mere og mere vigtigt for mange mærker (og det bør det også være). Vi bliver fodret med ord som: bionedbrydelig, fremstillet i Norden, fri for højfluorerede stoffer (PFAS), fri for CLP-mærkning, mærkningsfri osv. Men hvad betyder det egentlig? Hvad er vigtigt, og hvordan ved jeg, hvad der er sandt? Vores råd er at være nysgerrig, kritisk, spørgende og videbegærlig. Spørg efter referencer. Men også ved at fortsætte med at læse artiklen vil du forhåbentlig få lidt mere viden.

Almindelige ord og udtryk - Vi forklarer dem!

Lad os starte med at afklare nogle almindeligt anvendte ord og udtryk i bilplejeprodukter:

• Bionedbrydeligt: Alt er i princippet bionedbrydeligt. Uanset hvad det er, eller hvor det kommer fra, bilplejeprodukt eller ej. Men der er stor forskel på, hvor lang tid det tager for naturens mikroorganismer at nedbryde et bestemt produkt. Desuden kræver reglerne for vaskemidler, at alle overfladeaktive stoffer i vaskemidlet skal være bionedbrydelige. Så udtrykket "bionedbrydeligt" er meget vagt og siger ikke ret meget.
• CLP-mærkning: Er en del af CLP-forordningen, som indeholder regler for, hvordan bilplejeprodukter skal klassificeres, mærkes og emballeres. Alt sammen for at undgå skader på mennesker og miljø. Visse krav skal opfyldes, f.eks. er der regler for flaskens design, nogle produkter skal være udstyret med en børnesikret hætte, og nogle produkter skal muligvis være forsynet med taktil mærkning (f.eks. til brugere med nedsat syn). Se også informationen nedenfor under "mærkningssfri"(læs mere her om CLP-forordningen på Kemikalieinspektionens hjemmeside, svensk kilde).
• Mærkningsfri: Betegner, at produktet ikke kræver såkaldt "CLP-mærkning". Det betyder, at produktet ikke behøver at have det hvide faresymbol med rød kant, som nogle produkter har på bagsiden. Reglerne er ret komplekse, og der er flere faktorer, der påvirker, om et produkt ikke skal mærkes med et faresymbol (mærkningsfri) eller ej. En vigtig påmindelse er, at selv om produktet ikke er mærket, er det stadig i bund og grund et kemikalie og skal derfor håndteres med forsigtighed. Det er derfor ikke helt korrekt at sige, at det er helt ufarligt. Følg altid producentens råd, når du håndterer produktet. Især når det gælder bilplejeprodukter, kommer man langt med sund fornuft. Men hvis du er usikker eller håndterer særligt stærke kemikalier, så brug som minimum beskyttelseshandsker og helst også sikkerhedsbriller, og sørg for god ventilation i lokalet. 
• PFAS (Highly Fluorinated Substances): Fællesbetegnelse for ca. 5000 forskellige industrielt fremstillede kemikalier. Bruges i alt fra brandslukningsskum, skivoks, kosmetik til imprægneringsmidler. Fælles for mange bilplejeprodukter er, at de er meget effektive til at afvise materialer. Ulempen ved disse stoffer er, at de er meget persistente i miljøet. PFAS-stoffer er i dag meget udbredte, men der foregår et omfattende arbejde i Danmark og på internationalt plan for at begrænse brugen af dem. Det er noget, vi også kan se komme mere og mere for bilplejeprodukter.
• VOC (volatile organic compound): Oversat til dansk betyder det flygtige organiske forbindelser. Organiske stoffer, der let fordamper ved stuetemperatur. I bilplejeprodukter er de almindelige i produkter baseret på f.eks. petroleum, klæbemidler, stærke opløsningsmidler, butan (drivmidler i aerosolemballage) og lignende. De fleste bilplejeprodukter kan normalt bruges uden større risiko for påvirkning. Men hvis du vasker din bil i lang tid, i et dårligt ventileret område eller lader emballagen stå åben, udsættes du for en mere koncentreret dosis af VOC-forbindelser. Almindelige symptomer er hovedpine, irritation af næse og øjne osv. I dag bruges VOC-produkter dog mindre og mindre og er ved at blive udfaset til fordel for "skånsomme" produkter. Men hvis du bruger disse produkter ofte (f.eks. især hvis du arbejder med bilpleje), er det særligt vigtigt at sikre følgende for at minimere påvirkningen: ordentlig luftcirkulation, følg altid producentens brugsanvisning, opbevar ikke brugte eller åbnede emballager, hold om muligt emballagen så langt væk fra dig selv som muligt, når du bruger den, brug en passende ansigtsmaske og beskyttelseshandsker, bortskaf brugte emballager et sted, hvor du ikke tilbringer meget tid, åbn ikke unødigt store emballager (køb i mængder, der snart skal bruges).
• Kemikalieinspektionen: Myndigheden i Sverige, der arbejder for at reducere risikoen for, at mennesker og miljø skades af kemikalier. De kontrollerer bl.a., at virksomhederne overholder reglerne for kemikalier. De er også involveret i udviklingen af ny kemikalielovgivning i Sverige, EU og internationalt.
• Faresymboler: Er en del af CLP-mærkningen. Det er det hvid-røde advarselssymbol, der ofte findes på bagsiden af kemikalier (se ovenfor under mærkningsfri).
• Sikkerhedsdatablad: Dokumentation, der sikrer, at et kemisk produkt kan håndteres sikkert. Sikkerhedsdatabladet indeholder f.eks. transportrestriktioner, beskyttelsesforanstaltninger, affaldshåndtering, kontaktoplysninger til leverandøren af produktet, farlige egenskaber, kemisk indhold, førstehjælpsforanstaltninger, miljøpåvirkning osv. Virksomheder, der markedsfører kemiske produkter, skal udlevere sikkerhedsdatablade til dem, der bruger produktet professionelt (ikke påkrævet til privat brug). Autodudes bibliotek med sikkerhedsdatablade findes nederst på vores hjemmeside.

Hvad betyder faresymbolerne?

Hvis du vil læse mere om de enkelte faresymboler og deres betydning, anbefaler vi, at du besøger miljøstyrelsens hjemmeside her.

Beskyttelsesudstyr

Vi anbefaler altid, at man følger producentens retningslinjer for brug af produktet og bruger de anbefalede værnemidler, der er angivet på vores hjemmeside og/eller på bagsiden af det specifikke produkt. Hvis du er usikker på, hvordan du bruger et produkt sikkert, bedes du kontakte os, før du bruger det. Det er meget forskelligt fra produkt til produkt, hvordan man skal gribe arbejdet an, og hvilke værnemidler der er nødvendige for at minimere risikoen ved brug af bilplejeprodukter. De forbrugerprodukter, vi sælger, er som regel relativt skånsomme, og selv hvis du begår en fejl, bør resultatet ikke være katastrofalt. Men for at generalisere og forenkle lidt: Vi har selv en tendens til at bruge beskyttelseshandsker, når vi bruger bilplejeprodukter. Det skyldes, at mange af os vasker relativt ofte. Hvis du vasker din bil sjældnere (og især hvis du bruger mere skånsomme bilplejeprodukter), er det måske ikke lige så alvorligt, og du kan undvære beskyttelseshandsker (du vælger altid selv). Desuden kan mange produkter fortyndes med vand, og mærkningen gælder primært for produktet i koncentrat. Men en grundregel er: Hvis du vasker din bil ofte og/eller bemærker, at dine hænder bliver tørre, eller at du får andre reaktioner, skal du bruge passende beskyttelsesudstyr.

Beskyt dine hænder med engangshandsker

Kan jeg vaske min bil derhjemme?

Når du vasker din bil, skal du gøre det på den smartest mulige måde - for dig, din bil og miljøet. Læs vores separate artikel her, hvor vi behandler spørgsmålet om, hvorvidt du kan vaske din bil derhjemme.

Vi spørger Kemikalieinspektionen - Ofte stillede spørgsmål og svar

For at få de mest nøjagtige og opdaterede oplysninger om faresymboler for bilplejeprodukter har vi kontaktet den ansvarlige myndighed direkte (svensk myndighed). En af Kemikalieinspektionens opgaver er at overvåge, at virksomhederne overholder reglerne for kemikalier. Du kan læse mere om den svenske kemikaliemyndighed her. 

Vi spurgte jer, vores kunder, hvad I ønskede, at vi skulle spørge Kemikalieinspektionen om. Vi fik mange gode spørgsmål, og det takker vi for. Vi har forsøgt at formulere spørgsmålene på en så god og interessant måde som muligt. Hvis du selv har flere spørgsmål, kan du stille dem direkte til Kemikalieinspektionen. 

1. Spørgsmål: "Min flaske med opvaskemiddel har et faresymbol på bagsiden, betyder det, at jeg skal have handsker på, når jeg vasker op? Og på nogle af de bilplejeprodukter, jeg bruger, er der den samme mærkning. Gælder de samme sikkerhedsovervejelser der?"
   Opvaskemidler kan være irriterende for hud og øjne, især hvis de er koncentrerede. Faremærkningen på emballagen gælder for det koncentrerede produkt i flasken, og de stoffer i et opvaskemiddel, som har irriterende egenskaber, bliver fortyndet i opvaskevandet. Derfor betyder mærkningen ikke nødvendigvis, at du skal have handsker på, når du vasker op, det er noget, du selv kan afgøre. Spørg gerne leverandøren af produktet om mere information om, hvordan du skal/kan bruge det sikkert.
   Om du kan tænke på samme måde om et bilplejeprodukt, afhænger blandt andet af farerne ved produktet og den måde, du udsættes for det på, når du bruger det. Læs oplysningerne på etiketten, og spørg den person, du køber produktet af, hvis du vil vide mere.
   
   
2. Spørgsmål: "Hvis et produkt ikke er mærket (faresymbol), er det så helt sikkert for mig som bruger at bruge det?"
   Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, at et produkt uden faresymbol er helt sikkert at bruge, det kan afhænge af flere faktorer. For eksempel kan et produkt uden faresymbol være mærket med oplysninger om, at det indeholder et allergifremkaldende stof. Denne mærkning er til for at beskytte dig, hvis du er overfølsom eller allergisk over for visse typer indholdsstoffer.
   
   
3. "... og hvad med miljøet? Et produkt, der ikke er mærket (faresymbol), er det uskadeligt for miljøet? Er der noget, man skal være opmærksom på, når man bruger det?"
   Et produkt, der ikke er mærket med et faresymbol, er måske ikke helt ufarligt for miljøet. Det kan også afhænge af, hvordan du bruger produktet og i hvilke mængder. Nogle produkter kan også være mærket med kun en tekst, der informerer om deres farlige egenskaber, uden at have et faresymbol.
   
   
4. Spørgsmål: "Jeg vasker ikke min bil særlig ofte og tænker ikke så meget over, hvad faresymbolerne er på flasken, når jeg bruger dem, det er gået fint indtil videre. Bør jeg være bekymret?"
   Vi råder dig altid til at læse instruktionerne på emballagen og kigge efter advarselsmærkaten, så du ved, hvordan du håndterer produktet sikkert. Det er vigtigt både for dig selv og for miljøet. Det er selvfølgelig også altid vigtigt at opbevare farlige kemiske produkter, så børn ikke kan få adgang til dem.
   
   
5. Spørgsmål: "Nogle produkter har et genkendeligt hævet advarselssymbol. Hvorfor er det der, og hvorfor er det ikke på alle produkter med et faresymbol?"
   Den taktile advarselsmærkning er der for at advare synshandicappede om, at emballagen indeholder et farligt kemisk produkt. Mærkningen er påkrævet på produkter, der sælges til den brede offentlighed, og som er klassificeret for visse sundhedsfarer eller brandfarlige egenskaber. Det er regler, som EU-landene er blevet enige om. Vi kender ikke årsagen til, at kravene gælder for nogle farer, men ikke for alle.
   
   
6. Spørgsmål: "Det samme produkt, som jeg bruger, findes i to forskellige versioner. Den første er "klar til brug direkte fra flasken" og har ingen mærkning (faresymbol) overhovedet. Den anden er et koncentrat og har en mærkning (faresymbol). Hvis jeg blander det koncentrerede produkt, kan jeg så gå ud fra, at det er fri for mærkning (faresymbol)?"
   Det kan variere afhængigt af produktets fare(r) og selvfølgelig også af, hvor meget du fortynder det. Der er ikke noget krav om at mærke en beholder, som du har blandet derhjemme og bruger, det er den originale emballage, der skal mærkes, så hold øje med oplysningerne på den. Hvis du blander eller hælder et produkt over i en anden beholder på din arbejdsplads, er der mærkningskrav i arbejdsmiljøreglerne, som du skal følge.
   
   
7. Spørgsmål: "Hvad betyder bionedbrydelig egentlig? Jeg har set, at det også findes på produkter, der virker ret "uvenlige" over for miljøet, f.eks. er de gamle klassiske olie/naphtha-baserede koldaffedtningsmidler ifølge sikkerhedsdatabladene klassificeret som biologisk nedbrydelige. Hvordan kan de klassificeres som bionedbrydelige?"
   Reglerne for vaske- og rengøringsmidler kræver, at alle overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidlet er bionedbrydelige. For at måle og vurdere, om det er tilfældet, indeholder EU's forordning om vaske- og rengøringsmidler specifikke testmetoder for bionedbrydelighed.
   
   
8. Spørgsmål: "Jeg har hørt, at der er forskellige regler for kemikalier, alt efter hvad de bruges til. Er det rigtigt, at reglerne for mærkning (faresymbol) af f.eks. en bilshampoo er forskellige fra reglerne for en hårshampoo?"
   Ja, det er korrekt. Hårshampoo og andre produkter til brug på menneskehud er underlagt reglerne for såkaldte kosmetiske produkter og skal mærkes i henhold til kravene i disse regler, mens f.eks. en bilshampoo betragtes som et kemisk produkt og skal mærkes i henhold til reglerne om kemikalier.
   
   
9. Spørgsmål: "Hvad vil du som repræsentant for den svenske kemikalieinspektion gerne formidle til bilvaskere? Et tip, en påmindelse eller en almindelig fejl?"
   Se efter advarselsmærkaten, og læs oplysningerne på produktemballagen, så du ved, hvordan du bruger produktet sikkert for dig selv og miljøet. Hvis du vil vide mere, kan du spørge den person, du køber produkterne af. Du skal også være ekstra opmærksom, hvis du køber produkter online. Hvis du bestiller et produkt online direkte fra en leverandør uden for EU, er det ikke underlagt de samme lovkrav som produkter fra virksomheder i Sverige eller resten af EU.

Kildehenvisninger

• https://www.naturvardsverket.se/amnesomraden/miljofororeningar/organiska-miljogifter/hogfluorerade-amnen-i-miljon-pfas
• https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/kend-kemikalierne/faremaerker
• https://sv.wikipedia.org/wiki/L%C3%A4ttflyktiga_organiska_f%C3%B6reningar
• https://ki.se/imm/flyktiga-organiska-amnen-voc
• https://www.epa.gov/indoor-air-quality-iaq/volatile-organic-compounds-impact-indoor-air-quality
• https://utslappisiffror.naturvardsverket.se/sv/Amnen/Ovriga-organiska-amnen/Toluen/
• https://www.kemi.se/publikationer/faktablad/sakerhetsdatablad